Hvalpe / Før du køber hund

Før du køber hund

 
 

Før du køber hund

 
For den familie, der ikke tidligere har haft hund, er det vigtigt at sætte sig grundigt ind i, hvad sådan en familieforøgelse egentlig indebærer. Den vil nemlig betyde mange ændringer i familiens dagligdag. En hund har ikke blot behov for kærlighed og tryghed - den behøver også rigelig tid til fornuftig beskæftigelse sammen med sin menneskefamilie. Som en del af familien bliver hunden genstand for stærke og varme følelser, som den fuldt ud gengælder. For mange mennesker er det helt utænkeligt at skulle leve uden hund. Men at have hund medfører et stort ansvar. Ikke blot for hunden, som er totalt afhængig af os. Men også over for omgivelserne, naboerne og det øvrige samfund. Hunde skal være velopdragne og ikke til gene for andre mennesker. Man bliver meget afhængig af en hund - så hvis man frygter, at denne afhængighed skal blive en klods om benet, er det bedre at opgive hundeholdet på forhånd.
 
 

Blandingshund elIer racehund?

 
Nogle mennesker foretrækker de såkaldte gadekryds - eller hul i hækken hunde. Det kan have økonomiske årsager, blandingshunde er jo ofte lidt billigere end racehunde. Men her bør man huske på, at hvalpens anskaffelsespris - hvad enten det er en blandingshund eller racehund - er ganske ubetydelig, set i forhold til, hvad det koster at have hunden i de næste 12 - 14 år! Mange blandingshunde udvikler sig såmænd til udmærkede og velfungerende hunde. Men det er i høj grad et spil i lotteriet. Det er ofte umuligt at forudse, hvad en blandingshvalp af mere eller mindre ukendt herkomst vil udvikle sig til. Usikkerheden gælder ikke blot størrelse og udseende, men især medfødte karakteregenskaber er i reglen vanskelige at forudse ved blandingshvalpe. Med en racehund har man en helt anden sikkerhed for, hvordan hvalpen kommer til at se ud. Man ved også en hel del om, hvilke karakteregenskaber, man kan forvente sig. Den enkelte race har nemlig sine egen, specielle mentalitet, og der er nemlig stor forskel på racerne, selv om der naturligvis også er konkrete forskelle på individerne inden for den samme race. Vælger man en racehund, skal man også sørge for, at hvalpen har en stambog fra Dansk Kennel Klub. Desværre sælges der mange racehunde uden stambog eller med mere eller mindre "hjemmelavede" stambøger - typisk til en lavere pris end tilsvarende DKK hvalpe. Man skal ikke lade sig friste af den slags tilbud. Selv om man måske i øjeblikket synes, at det kan være lige meget med stambogen, så fortryder mange hundeejere senere hen, at de købte en hvalp uden DKK stambog. For enhver DKK hund skal stambogen følge med hunden ved ejerskifte.
 
 

Hvilken race?

 
Med ca. 350 anerkendte hunderacer, kan det være svært at orientere sig, hvis man er ukendt med hundeverdenen. Men for at vælge rigtigt er det vigtigt, at man sætter sig ind i racernes særpræg, før man køber hund. Ikke alene er der stor forskel i racernes udseende, højde og drøjde, der er også stor forskel i racernes individuelle behov for motion, aktivering, kontakt, lederskab m.m.. Det er vigtigt nøje at undersøge, hvad en races særpræg er, før man anskaffer sig en hund af den race. Man bør vælge en race, der harmonerer med familiens behov og forventninger - og omvendt sikre sig, at man selv er i stand til at opfylde hundens behov. En livlig, motions- og aktiverings-krævende hund vil let blive til besvær i en familie, der er magelig anlagt. Hunde med store og lange pelse appellerer til mange mennesker, men der er et stort arbejde forbundet med at holde sådan en pels ren og i orden. En del racer skal med regelmæssige mellemrum have trimmet eller klippet pelsen. Der er mange hensyn at tage, og det er en god ide at læse bøger om emnet og besøge en DKK udstilling, hvor der er rig mulighed for at se mange racer og snakke med hundeejerne. Men man bør komme tidligt på dagen, her er der flest hunde og mennesker med tid til en god snak.
 
 

Hund og børn

 
Børns plagerier om at få en hund fører desværre ofte til nogle af de mange impulskøb, der ender med skuffelser for familien og tragedie for den sagesløse hund. Men på den anden side kan børn og hunde have utrolig stor glæde af hinanden, hvis børnenes ønske om hund er ægte og varigt. Om en del racer oplyses det, at de er meget glade for børn. Den slags information skal man tage med et betydeligt forbehold. Hunde er ikke født med et særligt forhold til børn. En hund er i almindelighed glad for børn, hvis den tidligt i hvalpeperioden har haft gode og positive oplevelser med forskellige børn i forskellige aldre. Hunde, der som hvalpe er blevet drillet af børn, kan derimod få et dårligt forhold til børn, og aldrig siden vænne sig til dem. Hunde, der som hvalpe ikke har haft lejlighed til at omgås børn, vil ofte senere være utrygge ved børns tilstedeværelse. Det er altså vigtigt at både opdrætteren og senere hvalpe ejeren sørger for at hvalpen får gode oplevelser med børn.
 
 

Hvalpeliste og opdrættervejviser

 
Dansk Kennel Klub sender hver eneste dag et stort antal hvalpelister til mennesker, der gerne vil vide, hvor der er hvalpe af en bestemt race. Det er kun ca. 60 procent af samtlige registrerede hvalpe, der figurerer på hvalpelisten. Det er opdrætterne selv, der tilmelder sig på hvalpelisten, så det er ikke en særlig kategori af hvalpe, der står på listen. Dog har forældre dyrene på hvalpelisten som minimum opnået en præmie på udstilling, hvilket betyder, at de er racetypiske. Opdrætterne er endvidere alle medlemmer af Dansk Kennel Klub. Derimod fortæller hvalpelisten ikke noget om hvalpene, opdrætteren eller forholdene, hvorunder hvalpene er født og har levet de første otte - ti uger af deres liv. Opdrættervejviseren er et annoncekatalog - ikke en bog med specielt anerkendte opdrættere. Mange opdrættere figurerer ikke i Opdrættervejviseren. Opdrættervejviseren oplister et antal opdrættere - inddelt efter race - der ønsker at annoncere salg af hvalpe, hunde eller hunde til avls tjeneste. Både hvalpelisten og opdrættervejviseren findes på Internettet.
 
 

Hvad er en kennel?

 
Begrebet kennel er en noget uklar størrelse, og for mange mennesker er ordet kennel ensbetydende med et stort antal hunde i løbegårde. Sådan forholder det sig ikke. En kennel kan være et stort foretagende med tyve eller tredive hunde. Men en kennel kan også bestå af en, to eller tre familiehunde, hvis foretrukne opholdssted er en sofa i stuen. I de fleste kenneler indgår hundene som en del af familien. Enhver opdrætter, der er medlem af Dansk Kennel Klub, kan købe et kennelnavn. Hvalpene fra en kennel bliver navngivet med et sådant kennelnavn, der sammen med hvalpens kaldenavn påføres stambogen og fortæller, hos hvilken opdrætter den er født. Et kennelnavn er altså ikke i sig selv nogen kvalitetsgaranti og fortæller med andre ord intet om et hundeholds rammer. Der bliver hvert år registreret op imod 24.000 hvalpe i DKK. Alle disse hvalpe har altså en DKK stambog. I praksis er det ikke muligt for DKK at kende eller besøge alle de mange opdrættere, hos hvem alle disse hvalpe er blevet født. Så selv om det store flertal af opdrættere er seriøse med deres hundehold og bestræber sig på at levere sunde og velfungerende hvalpe, så er det på den anden side en kendsgerning, at der er forskel på kvaliteten hos opdrætterne, og at man kan risikere at få en hvalp, der hverken er sund eller velfungerende. Det er altså nødvendigt at udstyre sig med sund kritisk sans og som hovedregel altid besøge mere end én opdrætter, så man har et sammenligningsgrundlag. Man skal have sin hund i måske ti, tolv eller fjorten år, så det vil være temmelig letsindigt ikke at tænke sig godt om. Det er en tilfredsstillelse at kunne sige: "Vi besøgte tre forskellige opdrættere, men vi vendte tilbage til nummer to, for der syntes vi bedst om forholdene og om hundene". Bemærk i øvrigt, at har man besøgt et sted med syge hunde, må man være opmærksom på risikoen for at bringe smitte videre via hænder og fodtøj.
 
 

Hvad er vigtigt?

 
Hos opdrætteren skal man føle sig velkommen. Man må ikke føle, at der er købetvang, fordi man kommer på besøg for at hilse på hundene og danne sig et indtryk af forholdene. Og man skal se sig for og spørge løs. Mange mennesker bryder sig ikke om at spørge for meget, og er måske bange for at stille dumme spørgsmål. Men det er aldrig dumt at spørge, når der er noget, man gerne vil vide. Derimod er det dumt ikke at spørge, for opdrætterens måde at svare på kan være meget oplysende. Man kan godt danne sige et indtryk af, om det er reel information, man bliver præsenteret for - eller om der måske snarere er tale om en regulær salgsoffensiv og forherligelse af egne hunde. "Kemien" skal være i orden og der skal være mulighed for at henvende sig senere, hvis man har spørgsmål eller problemer.
 
 

Hvalpene

 
Hos hvalpene skal der være rent og ordentligt, som hos de øvrige hunde. Hvalpene skal være sunde og raske at se på. De skal være faste og trivelige, uden at være fede. De må ikke være skarp ryggede, utrivelige eller vommede. Øjnene skal være klare, de må ikke være røde, irriterede eller rindende. Ørerne skal være rene indeni. Hvalpenes pels skal være ren og ordentlig, der må ikke være eksem eller hårløse pletter. Hvis hvalpene klør sig meget, er der et eller andet i vejen - måske har de lopper. Det er en god ide at holde øje med hvalpenes afføring - den skal være fast og ikke tynd eller diarreagtig. Hvalpenes opførsel er mindst lige så vigtig. De skal være livlige og legesyge, nysgerrige og energiske. De skal være tillidsfulde overfor mennesker - man skal kunne mærke på dem, at de er vant til at omgås mennesker og at være "i hænder". Er de sky, ængstelige eller ligefrem unddrager sig kontakt, gør man bestemt klogt i at købe et andet sted. Køb aldrig en hvalp af medlidenhed. Det kommer man næsten altid til bittert at fortryde. Er forholdene for ringe eller hvalpene/hundene i dårlig stand, vil vi bede dig om at kontakte Dansk Kennel Klub.
 
 

Prægning

 
Hvalpe vokser og udvikler sig hurtigt, og deres udvikling sker i nogle faser, der hænger nøje sammen med deres alder. En af de fundamentalt vigtige udviklingsfaser kalder man prægningsfasen. Den begynder, når hvalpene er tre uger og varer, til de er otte uger. Altså det meste af den tid, hvalpene er hos opdrætteren (kennelen). I denne tid skal hvalpene hver dag i nær fysisk kontakt med mennesker, de skal have lov til at undersøge vores ansigt, som de gerne vil snuse til og slikke. Gennem denne nære kontakt præges hvalpene på mennesker, sådan at de egentlig kommer til at opfatte os som artsfæller. Denne proces er en forudsætning for det nære forhold mellem hund og menneske. Uden denne prægning kommer hvalpene aldrig til at fungere i en familie, og det kan ikke lade sig gøre at indhente det forsømte på et senere tidspunkt. Det er derfor vigtigt, at man køber hvalp et sted, hvor hvalpen er præget godt på både børn og voksne.
 
 

Oplevelser

 
Hvalpe er meget nysgerrige, og de har et vældigt behov for at undersøge deres omgivelser. Fra 4-5 ugers alderen vil de gradvis udvide deres aktionsradius i deres trang til at opleve og gøre erfaringer. Disse tidlige oplevelser har stor betydning for deres fremtidige udvikling. Opholder kuldet sig på et begrænset område, f.eks. en hvalpegård eller lignende, er det afgørende vigtigt, at de hver dag, i mindst nogle timer, får mulighed for at færdes i et mere stimulerende miljø. Fra 8 - 10 ugers alderen er det tilsvarende væsentligt, at hvalpene kommer ud og gør erfaringer i andre miljøer end det hjemlige. D.v.s. kommer regelmæssigt ind til byen og oplever trafik, mange mennesker og byens specielle lugte. De skal hilse på fremmede voksne og børn i alle aldre, møde andre hunde og andre husdyr - kort sagt opleve en masse. Det er opdrætterens ansvar, at give hvalpen disse oplevelser, hvis hvalpene ikke bliver solgt i den sædvanlige alder, 8 - 10 uger. Vær særlig opmærksom på denne socialisering ved køb af halvstore hvalpe over 3 mdr., men hvis den store hvalp eller unge hund, er godt socialiseret, er der intet til hinder for at vælge denne hund.
 
 

Litteratur

 
Uanset hvor dejlige hunde er, og ligegyldigt hvor meget vi holder af dem, så er de hunde, og ikke mennesker. Det betyder ikke, at de er mindreværdige - men de er på nogle områder anderledes. F.eks. har hunde en fænomenal lugtesans. Man kan sige, at lugtesansen spiller samme rolle for hunde som synsevnen for mennesker. Hunde forstår ikke menneske-talesprog, og vi mennesker ved ofte ikke nok om, hvordan hunde udtrykker sig. Der er skrevet et utal af hunde bøger. Nogle bedre end andre. I Dansk Kennel Klub kan man købe en rigtig god bog, "DIN HUND". Bogen er skrevet af to meget erfarne hundefolk, Sven Järverud og Gunvor af Klinteberg-Järverud. Denne bog kan varmt anbefales. Som medlem af Dansk Kennel Klub kan bogen købes med medlemsfordel til kun 158 kroner (vejledende udsalgspris er kr. 198).
 
 

Købsaftale

 
Når man har bestemt sig for, hvor hvalpen skal købes, har Dansk Kennel Klub en købsaftale til brug ved køb og salg af hvalp. Det kan anbefales at gøre brug af denne kontrakt. Det er meget sandsynligt, at opdrætteren har den. I modsat fald kan den under alle omstændigheder rekvireres i Dansk Kennel Klub. Man bør som hvalpekøber læse den grundigt igennem inden man beslutter sig for at købe hvalpen, bl.a. fordi den kan inspirere til mange gode spørgsmål.
 
 

Den allerførste tid

 
Har man ikke haft hund før, er der mange ting, man står usikker overfor. Den rådgivning, man bliver præsenteret for rundt omkring, er højst varieret, og der bliver - sikkert i bedste mening - givet adskillige forkerte råd, som det kan få alvorlige konsekvenser at følge. Der er ikke mulighed for, i denne lille pjece, at komme ind på alt det, der kan opstå tvivl om i den første tid. Men to ting: rigtig fodring og det at være alene hjemme, vil vi fortælle om på de næste sider, fordi det er så vigtigt for hvalpens udvikling.
 
 

Rigtig fodring

 
En lille hvalp skal vokse færdig på kun 1 - 1 1/2 år. Det stiller strenge krav til foderet, der skal give kroppen alle de næringsstoffer den skal bruge til at danne stærke knogler og tænder, en sund pels og et godt helbred. Din opdrætter vil fortælle dig, hvad hvalpen skal have at spise, evt. give dig en foderplan - ellers kan du altid ringe og spørge, hvis du er i tvivl. Måske forsyner opdrætteren dig med lidt af den mad, som hvalpen er vant til, f.eks. en pose Pedigree Junior. Man kan også selv blande hvalpens mad. Men det er ikke helt så sikkert som færdiglavet foder, der har deklareret, kontrolleret indhold af de rigtige næringsstoffer, vitaminer og mineraler. Faktisk er doseringen så præcis, at du endelig ikke må give ekstra tilskud af vitaminer og mineraler, når du fodrer med færdiglavet hvalpe og hundemad. Det kan skade hunden.
 
 

Følg brugsanvisningen

 
Det er vigtigt at følge brugsanvisningen. Hvalpe mad af god kvalitet sikrer, at der er de særlige mængder af næringsstoffer til rådighed, som hvalpen skal bruge, mens den stadig vokser. Men når den ikke vokser længere, skal den til at spise voksen fuldkost f.eks. Pedigree - ellers risikerer du, at den får for meget protein. De anbefalede dagsrationer bør deles op i flere, mindre måltider. Hvalpens mavesæk er nemlig ganske lille og kan ikke rumme så meget ad gangen. Tal eventuelt med opdrætteren eller dyrlægen om netop din hvalps behov i forhold til dens aktivitetsniveau, race og alder.
 
 

Mad er andet end foder

 
Hunde holder af ritualer og fodring er et af de vigtigste. Derfor - og af hygiejniske grunde - er det en god idé at give hvalpen sin egen mad og vandskål. Men mad kan også med fordel bruges til at aktivere og træne hvalpen med. For at undgå, at man overfodrer hvalpen, bør man afmåle hundens mad i en skål om morgenen, og så bruge maden fra skålen, i løbet af dagen, til træning og indlæring at nye øvelser. Nogle eksempler på samarbejdsøvelser er: sit, dæk, stå, rulle om på ryggen, zigzag mellem ejerens ben og gi' pote. For yderligere at aktivere hvalpen, kan man også lade den søge efter en del af dens tørfoder, f.eks. på græsplænen eller i huset. Man kan også komme hvalpens tørfoder i en aktiveringsterning eller -kugle. Bruger man en del af hvalpens foder til samarbejdsøvelser og aktivering, kan det være med til at få en glad, dygtig og velafbalanceret hund. Husk i øvrigt, at hvis du tillader tiggeri af godbidder fra middags- og kaffebordet, bliver det hurtigt til mange ekstra kalorier - og til et irritationsmoment. Kødben er med til at forhindre tandsten. Men det er vigtigt, at du giver stærke, rå knogler af kalv eller okse, som ikke kan splintres i sylespidse stykker. Du må aldrig give ribben og fjerkræ ben under nogen form. Giv heller ikke hunden chokolade, det kan dens lever ikke tåle.
 
 

Vigtige næringsstoffer

 
Det er lige meget, om du fodrer med tørfoder eller dåsemad. Bare du vælger et fuldkostprodukt. Hvalpen behøver proteiner, fedt, kulhydrater, mineraler og vitaminer - i de rigtige mængder og indbyrdes forhold, som meget forskellige fra menneskers behov. Proteiner: Proteiner er vigtige for hvalpens stofskifte og behøves for, at den kan danne celler og væv. Der er to slags proteiner: Vegetabilske, som bl.a. kommer fra havregryn, ris, kartofler og grøntsager. Og animalske som findes i fisk, mælk, kød og fjerkræ. Animalske proteiner er bedst, da hvalpen lettere kan optage og udnytte dem i kroppen. Det er vigtigt, at den får den rigtige mængde. Både for meget og for lidt kan være skadeligt. Fedt: Der tales så meget om skadevirkningerne af fedt, at man let glemmer, at det faktisk er et vigtigt næringsmiddel, især for aktive hvalpe. Fedt er en høj koncentreret energikilde, som også bidrager til at give maden smag. For meget fedt kan føre til overvægt og fordøjelses-besvær, for lidt kan give hudproblemer og fældning. Kulhydrater: Kulhydrater består af stivelse, druesukker og cellulose og er vigtige for stofskiftet. Hvalpen producerer selv en del kulhydrater, så madens kulhydratindhold tjener først og fremmest som ren energikilde. Kulhydrater bør ikke udgøre mere end 65% af tørstoffet i maden, ellers får hvalpen for mange tomme kalorier og kan blive overvægtig. Desuden bliver den mindre modstandsdygtig over for stress og krævende fysisk aktivitet over længere tid. Vitaminer: Vitaminer er nødvendige for, at kroppens kemiske processer skal kunne fungere rigtigt. A-, B-, D- og E-vitaminer er de vigtigste for hvalpen. Den behøver ikke tilskud af C-vitamin, det danner den selv. A vitaminer findes i mælk, lever, æggeblommer og gulerødder. B-vitaminer i fuldkornsbrød, kød og indvolde. D-vitaminer i fisk og fiskelever og E-vitaminer først og fremmest i majsolie og forskellige hvedeprodukter. Undgå ekstra tilskud af A- og D-vitaminer, når hunden får færdiglavet fuldkost. Det kan skade. Mineraler: De vigtigste mineraler er kalk, fosfor, kobber, zink og jern. Især det indbyrdes forhold mellem kalk og fosfor er vigtigt. De fungerer s om byggematerialer for knogler og tænder, derfor behøves de i større mængder under opvæksten, ligesom hvalpen skal have D-vitaminer for at kunne udnytte de to mineraler. Bruger du færdiglavet hvalpe mad, skal du ikke give ekstra tilskud af mineraler. Vand: En hvalp behøver ca. 1 dl vand pr. kg legemsvægt i døgnet. Vandet får den dels fra sit foder, dels fra sin drikkeskål. Lad altid en skål frisk vand stå fremme, både ude og inde. Hvalpen kan blive alvorligt skadet, hvis den får for lidt væske.
 
 

Alene hjemme

 
Mange hunde må affinde sig med at være alene hjemme, fordi familien er udearbejdende. Det er et stort krav at stille til et flokdyr som hunden, som i vild tilstand ikke kommer ud for at blive ladt alene tilbage i mange timer. I praksis er det et stort problem i mange familier. Derfor må indlæringen foregå rigtigt. Den lille hvalp forstår ikke, hvorfor den bliver transporteret hen til et fremmed sted. Den vil i begyndelsen savne sine søskende, sin mor, menneskefamilien og de vante omgivelser. Derfor har den et stort behov for tryghed og mennesker hos sig, indtil den efter en tid er faldet til og har accepteret den nye "flok" og at "nu bor jeg her". Man må ikke gå fra hvalpen, før den føler sig fuldstændig hjemme. De første gange, man går fra hvalpen, skal den enten være meget træt eller optaget af noget, som den finder meget vigtigt - f.eks. et lækkert kødben at gnave i. Man må endelig ikke sige farvel til hvalpen, for så henleder man netop dens opmærksomhed på en selv, og det var jo ikke meningen. Man skal altså bare gå - men kun ganske kort tid. Måske bare et minut eller to. Og så kommer man tilbage igen, uden at sige noget til hvalpen. Det gør man mange gange, mens man langsomt forlænger den tid, man er væk. Meningen er, at hvalpen skal vænne sig til, at familien går - men kommer igen. Uden at hvalpen behøver at tage sig af det, og uden at den bliver utryg. Man kan med fordel lade lidt lys samt TV eller radio spille i huset når man går, det kan mindske hundens ensomhed lidt.
 
Har du spørgsmål eller problemer, er du altid velkommen til at ringe til Dansk Kennel Klub for råd og vejledning. God fornøjelse - og held og lykke! DANSK KENNEL KLUB
 
 

7 gode råd før du køber hundehvalp

 
•Sæt dig grundigt ind i racernes forskellighed og læs bøger om hunde, deres adfærd og træning
•Besøg altid mere end en opdrætter
•Undersøg om hvalpens forældre er sunde, raske, tillidsfulde og velfungerende - og forlang altid at hilse på hvalpens mor
•Besøg hvalpene i deres vante omgivelser. Se efter om hvalpene er velplejede, glade, frimodige og kontaktsøgende
•Tag hvalpen til et neutralt sted hos opdrætteren, hvor den ikke før har været, og iagttag hvordan hvalpen reagerer når du sætter den ned. Er den nysgerrig og frimodig eller er den utryg og bange?
•Kontakt Dansk Kennel Klub - evt. også racens specialklub før købet
•Sørg for at du og opdrætteren indgår en klar købsaftale, som I begge forstår og er enige om.
 

Kilde: Dansk Kennel Klub

 

Get Adobe Flash player

Flemming og Kirsten Noer | Bispehaven 11 Elling, 9900 Frederikshavn - Danmark | Tlf.: +45 4017 2603